Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Vurderingsstyrelsen udsender vejledende vurderinger til 80.000 boligejere i dag

I andet halvår 2020 bliver de nye offentlige ejendomsvurderinger sendt til landets boligejere.

Onsdag den 30. oktober har Vurderingsstyrelsen inviteret op mod 80.000 boligejere fx via deres e-boks til at prøve det nye ejendomsvurderingssystem.

Brevet fra Vurderingsstyrelsen giver udvalgte boligejere mulighed for at give feedback på, hvordan de oplever at modtage den nye ejendomsvurdering, og er en god anledning til at afgive oplysninger om ændringer til BBR. Brevene er sendt til boligejere i næsten alle kommuner, dog vil de fleste kommuner kun opleve at ganske få ejere har modtaget brevet. De kommuner, hvor flest ejere berøres er blevet orienteret direkte.

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen følger vi denne afprøvning med interesse, da vi gerne vil vide mere om, hvordan boligejerne vil reagere ift. BBR, når de i fremtiden modtager ny ejendomsvurdering.

Læs Vurderingsstyrelsens pressemeddelelse om afprøvningen her

Borgere kan få flere oplysninger om de nye ejendomsvurderinger på Vurderingsstyrelsens Vurderingsportal her.