Netcompany retter fejl i BBR

Både den 26. og den 30. juni opdaterede leverandøren Netcompany BBR 1.8, og løste en række fejl

Idriftsættelsen af den nye BBR løsning, har været præget af en række forskellige børnesygdomme. Derfor har Netcompany, som leverer løsningen, også arbejdet intensivt på løbende at rette de fejl, som er blevet fundet i systemet.

Det er siden idriftsættelsen blevet til flere mindre releases, som hver især har løst flere fejl. I sidste uge blev det da også både til releases mandag og fredag, som henholdsvis fik registerets rapportmodul i drift mens flere misvisende fejlmeddelelser og valideringsfejl også er blevet udbedret.

Der arbejdes videre
Der arbejdes løbende på at optimere systemet, så de kommunale brugere får den bedst mulige oplevelse, når de fremadrettet skal arbejde i systemet.

Der er derfor også planlagt løbende rettelser igennem sensommeren, som løfter systemets ydeevne og afhjælper de fejl, som de kommunale brugere melder ind til Netcompanys servicedesk.

Vil du have direkte besked om opdateringerne af BBR, kan du tilmelde dig Netcompanys mailingliste ved at skrive til: servicedesk@netcompany.com