Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Historien bag Bygnings- og Boligregisteret

Folke- og boligtællinger blev frem til 1970’erne lavet hvert 5. år, og i stedet for hver gang at sende spørgeskemaer ud til ejerne kunne man se perspektiver i, at optællingerne fremadrettet blev registerbaseret.

Nyt register – nye tider

Arbejdet med at skabe et bygnings- og boligregister foregik i årene 1972-1977. I stedet for år efter år at bede om de samme oplysninger til folke-og boligtælling, ejendmsvurdering og administration af boligsikring på forskellige skemaer ville man indhente data én gang og lagre dem i et landsdækkende register – dvs. genbrug af data til flere formål på en gang. Det betød, at man derefter kun ajourførte oplysningerne, når der var ændringer i stedet for at lave en total kortlægning ved hver optælling.

Formålet med det nye Bygnings- og Boligregister (BBR) var at etablere:

  • Et godt vurderingsgrundlag til ejendomsvurderingen
  • Oplysninger til brug for statistik
  • Et grundlag for fysisk planlægning
  • Et grundlag for anden administration – fx boligydelser

BBR-loven blev vedtaget 6. maj 1976, og den 31. marts 1977 var registeret en realitet.

Den store dataindsamling

Den 1. april 1977 blev sidste gang, at alle landets ejere af fast ejendom skulle indsende oplysninger til vurderingsmyndigheden. Ejers oplysninger om bygningernes størrelse, anvendelse, indretning mv. blev brugt til det første BBR og dannede grundstammen i registerets data.

Dataindsamlingen blev forklaret i annoncer i landets dagblade sammen med oplysningen om, at man efter denne dataindsamling nu kun skulle sende oplysninger til kommunen, når der var ændringer i data.

Fra hulkort og magnetbånd til digital selvbetjening

Dengang blev oplysninger skrevet med pen på papirskemaer, som ejerne skulle sende til kommunen. Det var kommunens opgave at kvalitetssikre skemaerne, inden de blev tastet ind på hulkort og sendt med posten til Kommunedata. Her blev hulkortene med data omdannet til data på både harddiske og magnetbånd. Sådan fik Danmark BBR, et register med oplysninger om alle Danmarks millioner af bygninger.

Mere end 40 år senere ser verden nu anderledes digital ud. BBR og andre registre indgår i et offentligt samarbejde om sammenhængende digitalisering. Siden 2018 har det fx været muligt for boligejere selv at sende ændringsforslag til kommunen via selvbetjeningsløsningen Ret BBR, og borgernes data bliver via BBR distribueret til brug for borgerne selv, offentlige myndigheder og private virksomheder.