Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Fejlfinding og fejlkontrol

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen arbejder med fejlidentifikation, fejlkontrol og fejlrettelse i BBR.

Den bærende ide er den progression, som er illustreret i figuren nedenfor:

Mulige fejltyper kan identificeres på flere måder og kvalificeres i et samarbejde mellem Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og udvalgte kommuner.

Fejl opdages ofte i forbindelse med anvendelse af data. Input fra eksterne anvendere er derfor en væsentlig kilde til identifikation af nye fejl. Men også kommunerne, som registerfører og anvendere af data, er en betydelig kilde til fejlfinding. Herudover fejlsøger Udviklings- og Forenklingsstyrelsen løbende i registeret på eget initiativ.

Samlet set resulterer fejlsøgning ofte i oversigter eller lister med fejl og/eller mulige fejl, som er udgangspunktet for arbejdet med selve fejlrettelsen.

Listerne kan omfatte:

  • Opmærksomhedslister (hvor der kun måske er fejl)
  • Fejllister (hvor der er fejl, men rettelsen ukendt)
  • Konkrete forslag (hvor opdatering sker ved ja/nej)
  • Rettelser med varsel (hvor rettelsen er næsten sikker)
  • Maskinelle fejlrettelser eller dataforbedringer (hvor rettelsen er sikker)

Systematiske fejl håndteres via lister, som sendes ud til gennemgang i kommunerne. Rettelser masseindlæses i registeret, når det er muligt og hensigtsmæssigt eller sendes til kommunen for manuel behandling.
I forbindelse med sagsbehandling af en enkelt ejendom findes der lejlighedsvis fejl i BBR-registreringen. Rettelse af enkeltstående fejl håndteres af kommunen.

Efter en fejltype er identificeret, og der er iværksat rettelser af konkrete fejl, laves der en vurdering af, hvordan fremtidige fejl af samme type kan undgås eller opsnappes, inden registreringen sker i BBR. Alt efter fejltypens natur, vil en forebyggende indsats kunne iværksættes på forskellige måder:

  • Justering af logiske valideringsregler i dataindberetningsmoduler
  • Justering af løbende analyser/overvågning på data, fx i de logiske kontroller
  • Justering af regler, vejledninger mm.
  • Tilsyn hvor BBR-arbejdet i den enkelte kommune gennemgås

Valg af metode for overvågning og forebyggende indsats sker på baggrund af en konkret vurdering, som blandt andet omfatter fejltypens årsag, samt hvilke forebyggende indsatser der forventes at kunne få effekt i forhold til fejltypen.

FELIKS
BBR´s FEjLIsteKontrolSystem – FELIKS - er udgangspunktet for en løbende systematisk kontrol af data i BBR, som udføres af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. FELIKS bruges til at finde systematiske fejl i BBR. Systematiske fejl er logiske fejl eller registreringer, der med en vis sandsynlighed er potentielle fejl eller uhensigtsmæssige registreringer.

De tilhørende fejlkontroller kaldes logiske kontroller hhv. sandsynlighedskontroller, hvor de logiske kontroller er det væsentligste element i FELIKS.

Der er flere typer af fejlkontrol:

  • Arealkontroller - forholder sig til hver enkelt bygning (parcel- og sommerhuse) og ser på, om de registrerede arealer hænger sammen indbyrdes.
  • Andre logiske kontroller- tjekker for andre rent logiske fejl i BBR. En logisk fejlkontrol vil fx finde en bygning med vandskyllende toilet, men ingen vandforsyning.
  • Potentielle fejl - kan ikke med sikkerhed siges at være fejlregistreringer, men er potentielle fejl eller uhensigtsmæssige registreringer. Kommunerne skal forholde sig til disse.

Kontrollerne i FELIKS gennemføres jævnligt på alle data i BBR med henblik på at få rettet og fjernet systematiske fejl i BBR. Når fejlkontrollerne er kørt igennem, får kommunen tilsendt en liste med de fejl, der er fundet i BBR, til gennemgang.