BBR-loven

Formålet med BBR-loven

Loven om BBR blev vedtaget i 1976 og har til formål at:

  • indeholde grunddata om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v.
  • indeholde en entydig registrering af alle bygninger, bolig- og erhvervsenheder samt de i registret optagne tekniske anlæg og tekniske enheder m.v. samt de dertil knyttede adressebetegnelser
  • stille data til rådighed for offentlige myndigheder, borgere og virksomheder.
Lovens ansvarsfordeling

Ved Kongelig Resolution af 28. juni 2015 er ansvaret for BBR-loven overdraget fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til Skatteministeriet. Skatteministeriet er følgelig registeransvarlig myndighed for BBR. Landets kommuner har ansvaret for at ajourføre registret efter de regler, der fastsættes af Skatteministeriet. Skatteministeriet varetager de overordnede, strategiske opgaver i relation til BBR, bl.a. formulering af krav til it-systemet, udarbejdelse af lovforslag og vejledninger samt udarbejdelse af regler om priser på og brug af data.

Ejere af fast ejendom har pligt til at indberette korrekte oplysninger til BBR via kommunen. Se bekendtgørelsen om ejers oplysningspligt længere nede på siden.

Tidens lovændringer

Siden hovedlovens vedtagelse i 1976 er BBR-loven ændret flere gange – oftest som følge af lempelser i reglerne omkring videregivelse af BBR’s dataindhold. Med lovændringen i marts 2001, blev BBR-data frigivet til markedsføringsformål. Loven foreskrev også etableringen af en ny videregivelsesordning for ejendomsdata, Den Offentlige Informationsserver (OIS).

I december 2005 blev det nye BBR vedtaget af Folketinget med indførelse af § 1a i BBR-loven.
De seneste lovændringer fra 2009 og 2012 har til formål at sikre indsamling af energiforbrugsdata til BBR.

Regelsættet omkring BBR

BBR-loven giver mulighed for at ministeriet kan fastsætte nærmere bestemmelser om registrets ajourføring m.v. Disse bestemmelser er så fastsat i form af bekendtgørelser. De væsentligste kan findes herunder.